Salgs[-]elev

Er du på jagt efter en uddannelse, hvor mulighederne for at gøre karriere er mange, og hvor du får ansvar fra starten? Vil du gerne have en arbejdsdag med tusindvis af forskellige opgaver, og brænder du for kundekontakt og den gode service, så er en uddannelse som salgselev garanteret lige noget for dig.

DSC5259
Adgangskrav
HHX, EUD/EUX Business eller STX/HF/HTX+5 ugers EUS
Varighed
2 år
Økonomi
Elevløn

Hvad laver en salgselev?

Du er på skoleophold i 8 uger, og skoleopholdene er fordelt over hele uddannelsen. Når du ikke sidder på skolebænken, arbejder du i varehuset, hvor du skal ud at bruge alt det spændende, du har lært på skoleopholdet i praksis.

Du kommer til at arbejde med kundevejledning, samarbejde, salg, drift og mange andre spændende opgaver. Salgseleven er den første, kunderne møder i varehuset, så en af dine vigtigste opgaver er at give kunderne en bedre service, end de forventer. Det er dit engagement i dit arbejde, der gør, at kunderne kommer igen og igen.

Som salgselev bliver du fra starten engageret i et levende arbejdsliv med masser an ansvar, for selvom du er under uddannelse, er du også allerede i gang med din karriere.

Uddannelsesforløbet

Uddannelsesforløbet strækker sig over 2 år og er en kombination af praktik i varehuset og teori på skoleopholdene. Dine skoleophold finder sted på vores helt eget Salling Group Academy, Bøgehøj i Ebeltoft sammen med andre salgselever fra andre kæder i Salling Group.

Ugerne på Salling Group Academy, Bøgehøj er noget helt unikt og noget alle glæder sig til. Opholdene varer en eller to uger ad gangen, og alle overnatter på skolen. Der er fuld knald på fra morgen til aften, for der er meget at lære. Samtidig bliver du en del af et fællesskab, der giver dig rig mulighed for at lære dine kolleger bedre at kende og derigennem styrke dine sociale kompetencer. Man skal virkelig anstrenge sig, hvis man vil undgå at have det sjovt på Salling Group Academy.

Drømmer du om et lederjob?

Så er der også mulighed for at tage en Management Trainee uddannelse. Management Trainee uddannelsen henvender sig til dig, der er holdspiller og samtidig står stærkt på egne ben. Du kan holde mange bolde i luften på samme tid, og ser en udfordring i at gå forrest og træffe vigtige beslutninger. Under uddannelsen arbejder du med opgaver som kundeservice, prisstyring, space management, markedsføring, driftsopgaver og salg.

Hvis du allerede ved, at du vil være leder, så er Management Trainee uddannelsen hos Salling Group det helt rigtige sted at starte.

Læs mere om denne uddannelse her.

42

ledige stillinger

Klik videre og se vores ledige stillinger for gourmetslagterelever i Salling Group.

Se ledige stillinger