Gourmet-slagter

Har du passion for madlavning, og brænder du for kvalitet og god smag, så er en uddannelse som Gourmetslagter sikkert noget for dig. I Salling Group venter der dig en spændende fremtid, hvis du vil gøre karriere hos os efter endt uddannelse. Hvad enten du drømmer om at dygtiggøre dig yderligere som gourmetslagter, eller har viljen til at blive leder, så viser vi vejen.

Bilkajobdk 2023 5 (1)
Adgangskrav
9/10. klasse
Varighed
Fra 3 år
Økonomi
Elevløn

Hvad laver en gourmet[-]slagter[-]elev?

Lækkert kød, garniture og smagfulde delikatesser er blot noget af det, du som gourmetslagterelev kommer til at beskæftige dig med under uddannelsen.  En vigtig del af arbejdet som gourmetslagter består i at rådgive kunderne om tilberedningen af de udskæringer, der findes i køledisken, så det lærer du også.

I Salling Group er en gourmetslagter både slagter, kok og kunderådgiver på samme tid. Din hverdag kommer til at bestå af både forarbejdning og tilberedning af kød og rådgivning af kunderne. Kvalitet, økologi og gourmetoplevelser er kommet for at blive, så der bliver brug for dygtige gourmetslagtere i fremtiden. De fleste mennesker sætter nemlig pris på den gode og faglige vejledning, de kan få hos slagteren.

Uddannelsesforløbet

Du tager en elevuddannelse, hvor du sætter kvalitet og faglig stolthed højt samtidig med, at du har kunder og salg for øje. Uddannelsen er en kombination af praktik i et varehus og skoleophold på en erhvervsskole.

Ud over skoleopholdene på en erhvervsskole skole skal du også på to spændende skoleophold sammen med andre elever fra Salling Group. Skoleopholdene foregår på vores eget uddannelsescenter Salling Group Academy i Ebeltoft.

I praktikperioderne er kunderne og råvarerne i fokus – og du får travlt med at afprøve alt det, du har lært på skoleopholdene i praksis. Du bliver en del af et gourmetslagterteam, hvor der eksisterer et super fedt, kollegialt miljø.

Din fremtid som gourmet[-]slagter

Med en uddannelse som gourmetslagter får du kompetencer, viden og erfaring, som giver dig mange muligheder i fremtiden – også uden for detailbranchen. Hvis du på et tidspunkt vil søge videre er mulighederne mange, både indenfor erhvervslivet og på de videregående uddannelser.

Rigtig mange elever bliver hos os efter endt uddannelse, fordi vores organisation er så stor, at du kan udvikle dig i lige nøjagtig den retning, du har lyst og evner til – både i og udenfor Danmark. Derudover gør rigtig mange af vores elever senere karriere inden for ledelse. Det er ikke tilfældigt, at adskillige topledere i ind- og udland er udlært hos os.

32

ledige stillinger

Klik videre og se vores ledige stillinger for gourmetslagterelever i Salling Group.

Se ledige stillinger